Spørgsmål & Svar

Hvad går VeganerUdfordringen ud på?

VeganerUdfordringen udfordrer folk til at prøve at spise vegansk mad i 22 dage. Målet er at gøre prøveperioden så let som muligt. Udfordringen fokuserer på lækker mad og opskrifter. VeganerUdfordringen startede i 2017 og har tiltrukket over 60.000 deltagere gennem årene.

VeganerUdfordringen løber året rundt og man kan være med så mange gange, man vil. I løbet af udfordringen sender vi mails cirka hver anden dag med information og inspiration, som har til formål at lære deltagerne om forskellige dele af det veganske køkken. Derudover har vi madplaner med lækre opskrifter, som man kan vælge at følge eller lade sig inspirere af.

Vil du gerne have hjælp til at begynde at spise vegansk?

Vil du gerne modtage de bedste veganske opskrifter, lære om sundhed på vegansk kost og få guides til vegansk indkøb, som for eksempel hvilke plantemælk egner sig bedst til hvad? Alt det og meget mere får du i VeganerUdfordringen, så vi anbefaler at du tilmelder dig med det samme! Samtidig bliver du del af et fællesskab med andre, som også er motiverede til at ændre deres kost i en grønnere retning.

Har du specifikke sundheds- og ernæringsmæssige spørgsmål?

Så anbefaler vi at du taler med en diætist med god indsigt i plantebaseret sundhed. I VeganerUdfordringen hjælper vi med alt det fundamentale i forhold til sundhed og det praktiske omkring et kostskifte, men vi kan ikke give specialiseret hjælp. Vi anbefaler at tage kontakt til diætist Maria Felding, som er ekspert i plantebaseret sundhed.

Kan jeg være med i VeganerUdfordringen, hvis jeg ikke har tænkt mig at spise helt vegansk?

Alle er velkomne til at være med, uanset om man følger udfordringen 100 %, gerne vil spise vegetarisk, fleksitarisk eller deltager for inspiration til flere plantebaserede måltider.

Kan man være med uden Facebook?

Du kan godt tage VeganerUdfordringen uden at være på facebook, da vi sender mails ud cirka hver anden dag med information og inspiration. Vi anbefaler tilmelding til vores gruppe 'Vegansk madglæde' på Facebook da der bliver udvekslet mange gode spørgsmål og svar, og der er en god fællesskabsfølelse i gruppen.

Er deltagelse gratis?

Deltagelse i VeganerUdfordringen er 100 % gratis og uforpligtende.

Har du tilmeldt dig, men ikke modtaget velkomstmail?

Dobbelttjek at du har skrevet din email adresse korrekt i tilmeldingsformularen. Sørg for at tjekke for e-mails fra VeganerUdfordringen i "Kampagner", "Promoveringer" og "Andre" mapperne i din indbakke såvel som i Spam filtret. Og glem ikke at tilføje VeganerUdfordringen til dine kontakter for at sikre, at du modtager alle 22 dages e-mails korrekt.

Hvorfor deltager folk i VeganerUdfordringen?

Folk deltager af mange forskellige grunde, og alle er velkomne uanset motivation. I forbindelse med vores seneste statistik fandt vi at 40 % tager VeganerUdfordringen for deres sundheds skyld, 25 % på grund af klima og miljø, 24 % fordi de er nysgerrige, og 11 % gør det af hensyn til dyr.

Hvem arrangerer VeganerUdfordringen?

VeganerUdfordringen ledes af ungdomsforeningen Dyrenes Alliance. Det er en non-profit-forening, og de fleste af foreningens medlemmer er frivillige. Hvis du gerne vil vide mere om Dyrenes Alliance, finde ud af hvordan du kan støtte eller blive frivillig, kan du læse mere her.

 


info@veganerudfordringen.dk

Spørgsmål & Svar

Persondatapolitik